Den sidste tirsdag i måneden inviteres du ind i et nærværende og undersøgende samtalerum, hvor vi sammen dvæler ved og undersøger et emne, der kalder på eftertanke. Det kan være noget, der rører sig i tiden, et eksistentielt spørgsmål eller et menneskeligt vilkår, som ikke lader sig besvare enkelt.
Aftenen åbnes med en refleksion over emnets betydning og etymologi. Herefter inviterer Helle en gæst ind i en levende og nysgerrig dialog. Her handler det ikke om at have de rigtige svar, men om modet til at lytte og undersøge sammen.
Med inspiration fra bl.a. filosofferne Ole Fogh Kirkeby og Hannah Arendt bliver der efter den indledende samtale åbnet op for et reflektionsrum hvor deltagernes perspektiver, spørgsmål og refleksioner mødes i dialog.
Kaminpassiar er et sted, hvor vi tænker sammen, hvor nærvær og langsommelighed åbner op og skaber adgang til at mærke efter hvad og hvor det resonere hos den enkelte.
Tirsdag d. 29.9 kl. 19-21
AFTENENS EMNE: ”Hvad længes vi efter?
Efter ferien vender hverdagen tilbage, og for nogen af os bliver det tydeligere, hvad vi savner eller længes efter.
Vi undersøger forskellen mellem, at ville have noget og at længes efter noget. Længsel efter ro, nærhed, frihed, betydning, eventyr eller tilhørsforhold – og om vi overhovedet giver længslen plads.
Tirsdag d. 27.10 kl. 19-21
AFTENENS EMNE: ”Hvornår er godt, - godt nok?”
Hvad er godt? Hvem bestemmer, hvornår jeg er god nok? Kan ambition være livgivende? Hvad sker der, hvis jeg holder op med hele tiden at forbedre mig? En dansk forskningsopsamling fra 2026 peger blandt andet på betydelige udfordringer omkring stress og oplevelsen af ikke at være god nok blandt grupper af unge.
Tirsdag d. 24.11 kl. 19-21
AFTENENS EMNE: ”Hvad skal vi egentlig bruge hinanden til?”
Hvis en maskine kan give mig information, skrive for mig, rådgive mig og føre en samtale med mig – hvad er det så, jeg kun kan få hos et andet menneske?
Nærvær? Kærlighed? Modstand? Berøring? Ansvar? At blive set? At høre til?
Begrænset deltagerantal – max 20 deltagere.
H-Evy - helle@h-evy.dk - telefon 6066 6820 - 5000 Odense - cvr. 43698435